Ved det nyligt overståede stortingsvalg i Norge valgte flere danske medier, herunder DR og TV 2, at interviewe norske politikere og eksperter på engelsk – for derefter at tekste dem til dansk. Det har i Foreningen NORDEN vakt undren og bekymring.

Af Lars Barfoed, Anette Vilhelmsen og Morten Sschiøttz / Foreningen NORDEN Danmark (Baseret på indlæg bragt i Kristeligt Dagblad, september 2025)


Når både danskere og nordmænd taler sprog, der er nært beslægtede og historisk forbundne, må man spørge: Hvorfor ikke blot interviewe på dansk – og lade nordmændene svare på norsk?
Vi lever i en tid, hvor vi på ny er blevet mindet om betydningen af det nordiske samarbejde. Vi anerkender og glæder os derfor over, at de danske public service-medier prioriterer det nordiske og dækkede det norske valg. Desværre ser vi en stigende tendens: Danske journalister, der vælger engelsk som mellemled. Det er ikke bare unødvendigt – det er et kulturelt tab. Et tættere nordisk samarbejde er ikke alene et spørgsmål om at styrke det økonomisk og politiske samarbejde – vi skal også styrke den kulturelle og sproglige sammenhængskraft. Her har medierne et stort ansvar.

Et misforstået hensyn
Formentlig sker det af hensyn til danske seere, som man frygter, ikke forstår norsk. Men løsningen – at benytte et tredje sprog (engelsk), som så alligevel kræver undertekster – skaber mere forvirring end klarhed. Det er, som vi skrev i Kristeligt Dagblad, et unødvendigt sprogligt mellemled, som sender et signal om, at engelsk er det neutrale eller naturlige valg mellem nordiske naboer.
Vil man forstå et norsk valg – forstå de norske vælgere og de politiske strømninger – så er sproget ikke ligegyldigt. Tværtimod. Sprog bærer kultur, identitet og nuancer, som forsvinder, når vi skifter til engelsk. Vi mister følelseslag, sprogbilleder og kulturelle referencer – og med dem, en væsentlig del af den nordiske samhørighed.

Mediernes rolle i det nordiske fællesskab
Public service-medier som DR og TV 2 spiller en afgørende rolle i at forme danskernes sproglige horisont. De bør aktivt bidrage til, at danskere bevarer og udvikler forståelsen af nabosprog – både norsk og svensk – ikke mindst fordi det er i tråd med DR’s egen public service-kontrakt.
Heldigvis findes der allerede mange gode eksempler på, at nordiske gæster taler deres eget sprog og bliver forstået uden problemer. Så hvorfor ikke gøre det konsekvent?

Et fælles ansvar
Sprogvalget handler ikke om nostalgi – det handler om nutidens og fremtidens nordiske fællesskab. Hvis vi i Norden vælger engelsk frem for hinandens sprog, risikerer vi at gøre vores fælles kulturarv fattigere og mere fremmed.

Læs originalartiklen her (kræver evt. abonnement):
Kristeligt Dagblad: Tidligere toppolitikere: Danske medier dækkede det norske valg på engelsk. Sikke et kulturelt tab | Kristeligt Dagblad