Havets dyrebare mirakel

Denne teksten er et av vinnerbidragene til skrivekonkurransen for nordiske ungdomsskoleever om hav og miljø høsten 2018.

Skrevet av: Fríðunn  Bolstad  Mortensen

“Havet, jeg tog med mig ind overskolens tærskel,

det hav så vidt sine flader breder,

åh lad tankerne flyve både dag og nat

med dem, so søgte fjerne skibsrejser.

Er mit land lille, så er verden stor,

og havets melodier og sange tilskynder opvågning,

en stemme fra oceanerne mod hjertet,

gav min store længsel stærke vinger”- Karstin Hoydal

 

Langt oppe i Atlanten ligger atten øer. Den vilde og stille ocean ses fra alle retninger. Gennem alle tider har havet taget og givet. Havet giver, fordi det er færingernes livsfundament, og har taget mang en en sømand i sin favn, som har kæmpet på havet for at mætte mundene hjemme på klipperne. Al velfærd er knyttet til det, som havet giver. Tænker vi færinge virkelig på, hvor dyrebart havet er? Hvor stort ansvar vi har over for alverdens problemer, for eksempel forurening af havet?


I gamle dage blev der tit sagt – smid ud i strømmen, og da blev der henvist tilat smide alt affald ud i havet, fordi man havde den opfattelse dengang, at havet var verdens største skraldespand. Men dengang havde de ikke et overmåde stort forbrug av plastik, som vi har i dag, og derfor er det, at vi er nødt tilat tage hånd om dette alvorlige problem.  

På Færøerne er vi stolte af naturen,og vi bruger ord som unspoiled, unexplored, unbelievable, untouched, for at få turister til at komme til vores øer. Færøerne er smukke, men her er også uryddeligt. I sidste uge blev der arrangeret et større initiativ – “Ryd Færøerne”, og derblev en stor mængde utænkeligt affald fundet, som lå slængt langs kysterne.

Havet kring Færøerne blev for 13 år siden vurderet til at være det reneste i verden. Dette blev sagt ud fra undersøgelser af fuglen mallemuk. Mallemukken spiser så godt som alting, som den kommer forbi. Dette gør, at fuglen er et rimelig god til at bruge som barometer. Men hvad fortæller mallemukkens mave os i 2018? De nyeste undersøgelser fortæller os, at plastik i havet er et kæmpe problem, som til sidst ender på vores middagsbord. Undersøgelser viser, at 9 ud af 10 mallemukker har plastik i maven. Selv om vi ikke spiser mallemukkernes maver, så er plastiken farlig og virker som en svamp, der suger farlige kemikalier tilsig, og fører den videre ud i muskelværet på for eksempel mallemukken.

 
Et nyt projekt, som netop er sat igang, hedder "the ocean cleanup". Folkene bag projektet har sat sig som mål at rydde op i alle oceanerne. De har en hjemmeside, som hedder theoceancleanup.com, og der kan du følge arbejdet. Mere end 5 trillioner stykker plastik flyder rundt i havet lige nu, og hvis der ikke bliver gjort noget, så ender det galt. Det vil ødelægge hele vores økostem, og dermed også alt dyreliv i havet. De håber, at det vil lykkes dem at rydde alt inden 2050. De har lavet en indretning, som flyder rundt på havet og fanger al plastiken. Det er en stor bom, der driver rundt i vandet, drevet af vind og havstrømme, så at det hele er meget miljøvenligt også. Al plastiken, som man får op, skal genbruges, og dermed også financiere projektet. Tænk dig, at din næste telefon er lavet avplastik, som er hentet op af havet, hvor cool havde det ikke været? Mærsk supplyservice er med i dette projekt.

Kaptajnen på skibet, som lagde den første bomud, er færing og hedder Høgni á Heygum. Anordningen blev sat ud 9. september i år fra San Francisco.
 

Nu da vi er blevet mere bevidst om affald, har flere grupper av mennesker lavet store indsatser med hensyn på at forbedre forholdene og værne om det prægtige hav. For eksempel var der ingen plastik på G!festivalen i år, men genbrugskopper. Tidligere vidste vi ikke, hvad konsekvenserne var, når vi smidte affald ud, men nu er vi oplyste, fordi forskningen fortæller os, at vi alle sammen må gøre vores indsats, for at havet også i fremtiden kan blive vores livsgrundlag.


I skolen pålægger de vores unge borgere at arbejde med verdensmålene, som er et internationalt initiativ fra FN. Det internationale initiativ startede i 2015, og hedder egentlig “Verdensmålene for bæredygtig udvikling”. Færøerne har i mange år haft aftaler med nabolande om ressourcerne i havet. FN’s verdensmål henviser til 17 mål, som inden 2013 skal kunne sikre en bedre verden. For eksempel har verdensmål nummer 14 overskriften “Livet i havet”.

Det er vigtigt, at vi i Norden står sammen for at løfte i flok, så byrden bliver lettere for alle.

  

“Her midt i havet

Her midt i alle vande

Det synger over det hele vi er her

Her flyver fugle

Hver morgen over havet

Vi ved også (at) vi er på

vej.” - Gunnar Hoydal